CHILI



                    nyt     om os     vores hunde     hvalpe     fotoalbum     udstilling     kontakt 

Lidt om os og vores hunde...









Vores liv har altid indeholdt hunde, Karen havde som barn en sort cocker spaniel, som hed Molly og Jørgen havde en glathåret gravhund, som hed Smut. Disse hunde var vores bedste venner og fortrolige i barndomsårene.

Derfor var det helt naturligt, da vi selv stiftede familie, at den også skulle indeholde hunde.

Vores tre døtre er derfor vokset op med golden retrievere, vores første retriever Minnie blev 14 år gammel, og var en rigtig god familiehund, som også blev brugt til jagt.

Vores første spaniel fik vi i 1983, det var en brun/hvid springer spaniel, som hed Bonnie, en dejlig familie og jagthund, senere kom Ayoe til, hun var en sort/hvid springer spaniel.

Siden den røde cocker spaniel Annuska indtog hus og familie i 1989, har vi været solgt til denne race. Da Annuska var to år gammel fik vi en sort han, som hed Hannibal, han var en dejlig stor hanhund, som sammen med Karen har fejret store triumfer på prøvesiden, han nåede at bestå samtlige prøver i spaniel klubben og desuden 20 timers schweissprøve. Han blev i en del år desuden brugt  på drivjagter, vi nåede at have glæde af denne skønne hund i 13½ år.

I 2002 fik vi Frida (Elmelunds Frække Alfrida), en dejlig, kærlig black/tan tæve, og i 2004 kom Chili (Elmelunds Hot Chili Coffee) til, en smuk zobel tæve.

Begge hunde er udstillingspræmieret, HD fotograferet A og øjenlyst.

Vi har altid haft et nært forhold til vores hunde, de er en del af familien, de følger os overalt, hvor vi går og står, ja også når vi er på ferie, de elsker den tæthed/nærhed, når vi camperer, eller er i sommerhus, går ture ved stranden, i skoven o.s.v.

De bliver også brugt til jagt, som er det bedste de ved, vi er begge to jægere, og har derfor hver sin hund med på jagt.

Vores hunde er glade for børn, vi har seks børnebørn, som Frida og Chili elsker højt.

Vores hvalpe bliver vænnet til mennesker helt fra de er helt små, vi bor/sover sammen med dem i deres første levetid. Børnebørnene synes, det er dejligt, når vi har hvalpe, som de kan kæle og hygge sig med.

Hvalpene prøver også at køre i bil, det er normalt helt uproblematisk.

Dyrlægen sundhedstester naturligvis hvalpene kort efter fødslen og igen kort tid før de flytter hjemmefra

Alle vores hvalpe bliver registreret i Dansk Kennel Klub, og bliver kun solgt med stambog derfra.